Brugernavn:
Kodeord:
 
 
 
Privatlivspolitik, GDPR, vilkår & betingelser

Privatlivspolitik og betingelser for brug af Mutonic

Denne politik beskriver hvilken information der indsamles og behandles af Mutonic.
Oprettelse af en konto hos Mutonic betragtes som accept af denne politik og vores betingelser.
Vi linker til dette dokument på samtlige sider på sitet.
Ved væsentlige ændringer af vores privatlivspolitik, sender vi direkte besked til aktive konti.
Dette dokument blev senest opdateret den 9. november 2018.

Accept

Ved at gøre brug af Mutonic i enhver form accepterer man samtidig ovenstående privatlivspolitik, GDPR, vilkår & betingelser uden forbehold.

Såfremt man ikke kan acceptere ovenstående, skal man rette henvendelse til Mutonic med det samme og gøre os opmærksom på hvilke forhold der ikke kan accepteres, og Mutonic vil herefter afgøre om et evt. samarbejde skal afbrydes med øjeblikkelig virkning.

Hvem er Mutonic

Mutonic er et privatejet firma, registreret i Danmark.

Mutonic ApS
Nørregade 6
1165 København K
CVR: 35845267
Tlf.: +45 7027 2440
Email: team [at] mutonic.com
Ledelse / Direktør: Thomas Piil & Jakob Balle

Personlige data der indsamles

Mutonic indsamler følgende information:
  • Navn
  • Email
  • Password
  • Firmanavn
  • Firmaadresse(r)
  • Afdeling
  • CVR nummer
  • Telefonnumre
  • Brugerprofil (valgfri); billede, profiltekst, kompetencer og interesser
  • Anden information som er relevant for levering og fakturering af varer og services
Anden data som indsamles:
  • Data omkring indkøb
  • Indkøbsforespørgsler
  • Tilbud
  • Fakturaer
  • Annulleringer
  • Service, klage og garanti forespørgsler
  • Generel kommunikation mellem kunde, forhandler, producenter og Mutonic, herunder emails, kommentarer, forum/gruppe/community beskeder, forbindelser brugere imellem og chat beskeder

Hvordan vi bruger personlige data

Det er nødvendigt at indsamle og distribuere denne data for at tjenesten fungerer.

Data er tilgængelig for relevante modtagere. Data kan ikke umiddelbart slettes, da den er vital som dokumentation for indkøb og indkøbsforespørgsler, samt evt. efterfølgende kommunikation om garanti og service. Endvidere skal fakturaer, tilbud og lignende være tilgængelig af hensyn til regnskabsloven, Skat og evt. offentlige regler for udbud og indkøb.

Profilering og automatisk behandling af data

Mutonic udfører en hvis grad af profilering på automatiseret vis, for at sikre at du bliver præsenteret for relevante produkter, tilbud, indlæg og lignende.

Dette er ikke baseret på personlige data, men på de indkøb og forespørgsler som du foretager på vegne af din arbejdsgiver. Mutonic betragter derfor ikke denne information som personlig under GDPR.

Adgang til dine data

Du har som bruger altid mulighed for at se alle dine data. Mutonic gemmer ikke yderligere data, end det som er tilgængeligt via mutonic.com, når du er logget ind.

Der er ikke umiddelbart mulighed for at downloade alle data på en gang.

Din ret til at blive glemt

Du har mulighed for at slette din profil, derved er den ikke længere tilgængelig eller synlig for andre brugere.

Men, eftersom øvrige data indgår som dele af indkøb, indkøbsforespørgsler, tilbud, servicesager, m.m. samt personlig kommunikation med andre personer, kan disse data ikke umiddelbart slettes. Nogle data er underlagt bogføringsloven og andre kan være relevante i forbindelse med lov om offentlige indkøb og udbud.

Bogføringsloven kræver at data gemmes i 5 år, Mutonic vil vurdere muligheden for (automatisk) at slette data der er over 5 år gammelt.

Korrektion af forkerte data

Du har altid mulighed for at rette din profil. Såfremt der er fejl i data som du ikke selv kan rette, så er du velkommen til at rette henvendelse til Mutonic via team [at] mutonic.com.

Data opbevaring

Alle data der vedrører personer og indkøb er gemt på krypterede diske.

Backup af disse data er også krypteret og gemt på eksterne systemer som også er krypterede.

Tredjeparts adgang til data

Mutonic deler ikke data med tredjepart. Men, nogle data er direkte eller indirekte tilgængelige for forhandlere, producenter og andre kunder. Det er transparent i løsningen hvem data er tilgængelige for og det er i sagens natur nødvendigt at dele data med f.eks. forhandlere som skal afgive tilbud eller som der handles med.

Mutonic benytter følgende databehandlere:

Rackspace: Alle vores services som behandler personlige data og indkøbsdata kører på servere hos Rackspace i England.
https://www.rackspace.com/information/legal/privacystatement
https://dab35129f0361dca3159-2fe04d8054667ffada6c4002813eccf0.ssl.cf1.rackcdn.com/downloads/pdfs/legal/GDPR-FAQs-080217.pdf

Groove: Mutonic benytter et support system kaldet Groove til at administrere, besvare og håndtere mange indkomne email henvendelser.
https://www.groovehq.com/our/privacy

E-conomic: Mutonic benytter e-conomic til fakturering og bogføring.
https://www.e-conomic.dk/gdpr

Office365: Mutonic benytter Microsoft Office 365.
https://www.microsoft.com/en-us/TrustCenter/CloudServices/office365/GDPR

Google Analytics: Mutonic benytter Google Analytics til at indsamle statistik vedr. brugen af Mutonic's online services.
https://support.google.com/analytics/answer/6004245

Cookies og logfiler

Mutonic benytter cookies til analysere brugen af mutonic.com, samt til at verificere at brugere er logget ind.

Desuden logger Mutonic al adgang til Mutonic og andre Mutonic systemer. Logfiler indeholder information om IP adresser, tidspunkter og i nogle tilfælde information som angiver hvilken bruger der har lavet forespørgslen. Logfiler indeholder som udgangspunkt ikke anden personlig information. Logfiler gemmes i op til 3 måneder af hensyn til evt. efterforskning af sikkerhedsrelaterede hændelser. Logfiler vil som udgangspunkt ikke blive brugt til andet end simpel statistik og efterforskning, logfiler bruges ikke automatisk til andre formål.

Mutonic.com fungerer ikke korrekt såfremt cookies ikke er aktiveret, men det er muligt at benytte mutonic.com med en browser i ”private mode”, dette vil dog bevirke at du skal indtaste brugernavn og kodeord hver gang du besøger mutonic.com.

Cookies brugt på mutonic.com

Cookie navn
Udbyder
Udløb
Anvendelse
_ga
_gat
_gid
google.com
mutonic.com
fontawesome.com
2 år
Statistik om brugen af Mutonic (Google Analytics).
notifyBox_*
mutonic.com
Aldrig
Bruges udelukkende til at styre om en sidespecifik notifikationsboks er blevet vist til brugeren.
rememberSession
mutonic.com
2-3 år
Bruges til at afgøre om brugeren ønsker at forblive logget ind på Mutonic, eller om deres login session skal udløbe automatisk.
sessionId
mutonic.com
2-3 år
Et unikt ID der bruges til automatisk at verificere at brugeren er logget ind på Mutonic portalen.
tempUserId
mutonic.com
2-3 år
Et unikt ID der bruges hvis brugeren ønsker at lægge varer i indkøbskurven uden at være logget ind på Mutonic portalen.
PHPSESSID
mutonic.com
Når siden lukkes
Bruges til at gemme information om hvert besøg og for at sikre at visse funktioner virker.

Klager

Hvis du føler et behov for at klage over vores politik og håndtering af data er du altid velkommen til at kontakte Mutonic, men jf. GDPR har du også mulighed for at kontakte tilsynsmyndigheden i Danmark, i Danmark varetages denne rolle af Datatilsynet:

https://www.datatilsynet.dk/
DATATILSYNET
Borgergade 28, 5
1300 København K
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail: dt@datatilsynet.dk

Sikkerhed og kryptering

Datatransmission
All forbindelser til mutonic.com benytter som udgangspunkt HTTPS, Mutonic forsøger altid at sende forespørgsler via HTTP over til HTTPS.
Mutonic har desuden sat en forholdsvis høj standard for TLS og kryptering, hvorfor nogle ældre operativsystemer som f.eks. Windows XP ikke kan forventes at fungere med mutonic.com.

Certifikater
Mutonic.com benytter pt. certifikater fra Digicert.
Nogle sekundære sider hos Mutonic benytter dog certifikater fra LetsEncrypt.

Kodeord
Alle kodeord bliver omdannet til en hash værdi inden de gemmes i Mutonics bruger database.

Kodeord, ændring
Ændring af kodeord kræver at du er logget ind på Mutonic eller at du har adgang til den email adresse, som er associeret med din konto.

Kryptering på disk
Alle personlige data og data om indkøb er gemt på systemer som benytter disk kryptering.

Software
Alt software som benyttes af Mutonic opdateres jævnligt. Vi installerer som udgangspunkt sikkerhedsrelaterede rettelser indenfor 1-2 uger efter de er udgivet af producenten.

Adgang til data
Adgang til data er på en ”need to” basis. Al adgang til data kræver brugernavn og kodeord og er desuden krypteret og logget.

Backup
Al backup data er krypteret inden det transporteres fra aktive systemer, den krypterede backup gemmes igen på et system der er krypteret.

Mutonics ret

  • Mutonic forbeholder sig retten til, til enhver tid at annullere, flytte samt optimere på alle bestillinger lagt i Mutonic-webshoppen. Optimeringerne kan eksempelvis indebære, men er ikke begrænset til, skift af leverandør på bestillingen til en anden leverandør der forventes at kunne tilbyde bedre leveringstid, eller til valg af en leverandør der kan tilbyde bedre priser og/eller hvor Mutonic mener leverandøren har haft et højere/bedre serviceniveau til gavn for kunden, eller i sager hvor en given forhandler ikke accepterer/behandler en bestilling indenfor 3 timer.
  • Mutonic forbeholder sig retten til at videreformidle og indsætte information, delvist eller i sin helhed, mellem købere og forhandlere på vegne af en af parterne, såfremt Mutonic modtager sådan information, hvor Mutonic vurderer at det ikke passer ind i det normale arbejds- og informationsflow på Mutonic platformen. Det kan eksempelvis være, men er ikke begrænset til, information som Mutonic modtager per email vedr. udsættelse af en given ordre, som Mutonic ønsker at videreformidle til kunden i et format der stemmer overens med, hvad Mutonic anser som værende god kutyme på Mutonic-platformen.
  • Mutonic forbeholder sig retten til, at overtage en given leverandørskonto uden yderligere varsel, såfremt Mutonic eksempelvis vurderer at leverandøren opfører sig illoyalt, eller ikke lever op til hvad Mutonic vurderer er god kutyme på platformen. I denne forbindelse kan Mutonic, såfremt vi i forhold til Mutonics interesser finder det relevant, svare på evt. henvendelser som Mutonic-brugere retter til den givne leverandør på vegne af denne leverandør.

Om Mutonic

Mutonic er en B2B (business to business) markedsplads, som giver købere (virksomheder) mulighed for at lave et udbud på køb af varer eller tjenester, og som giver leverandører (firmaer) mulighed for at give tilbud på disse udbud. Mutonic udbyder også en webshop, der samler forhandlernes produktsortimenter, inklusive priser og lagerstatus, hvorfra køberne kan foretage bestillinger direkte hos leverandørerne uden at forlade Mutonic portalen.

Mutonic har ikke ejerskab eller ansvar for udbud, priser, produktinformation, ej heller for indgivne tilbud. Kontrakten om en handel indgås direkte mellem køber og leverandør der måtte være parter i et aktuelt køb.

Acceptabelt brug

  • Udbud må kun laves af brugere som har fået tildelt en relevante beføjelser (evt. fuldmagt) til dette af sin arbejdsgiver
  • Udbud skal være gyldige. Udbud er muligvis juridisk bindende for køberen
  • Tilbud fra leverandører er juridisk bindende og skal være gyldige i lige så lang tid, som det er specificeret i tilbuddet, dog aldrig tidligere end 48 timer efter udløbsfristen
  • Accept af et tilbud og gennemførelse af webshop-bestillinger foretaget igennem Mutonic er juridisk bindende, på samme vis, som hvis man havde accepteret via mail, på skrift, mundtligt, eller på anden vis
  • Køber kan acceptere et givent tilbud på et vilkårligt tidspunkt, inden udløbsfristen
  • Køber skal angive tilstrækkeligt med specifikationer for at sikre at leverandøren kan udarbejde et relevant og præcist tilbud. Yderligere detaljer som fremsendes til en leverandør, bør tilføjes udbuddet / sendes til alle leverandører
  • Leverandører må kun indgive tilbud som overholder de specifikationer / krav som køber har angivet, medmindre, det er eksplicit angivet i tilbuddet at det afviger fra udbuddet
  • Det forventes at alle parter opfører sig respektfuldt og agerer som det er normal kutyme ved B2B (business to business) handler

Mutonic kan kræve at brugere validerer deres identitet og fremviser bevis for relevante beføjelser (evt. fuldmagt). Bemærk: Dette betyder ikke at alle eller nogen konti er valideret.

Mutonic opfordrer både køber og leverandør til at verificere deres identitet og kreditværdighed på alle leverandører og købere, som du ønsker at indgå kontrakt med.

Alle handler / aftaler der indgås gennem Mutonic er underlagt lokale og internationale love, afhængigt af placeringen af de juridiske enheder der indgår en aftale.

Misbrug

Mutonic forbeholder sig ret til at lukke konti, slette udbud og tilbud, i tilfælde af mistanke om misbrug, svindel, forfalskning, chikaneri, dårlig kutyme, og anden opførsel som er betragtet som uacceptabelt i professionelle B2B (business to business) relationer.

Fortrydelsesret

På Mutonic handlers der udelukkende mellem erhvervsdrivende. På handler hvor Mutonic er den sælgende part tilbydes der som udgangspunkt ikke fortrydelses- eller returret.

Ved handler mellem to erhvervsdrivende, hvor den sælgende part ikke er Mutonic, henviser vi til enhver tid, til den sælgende parts fortrydelsesret som vil fremgå af deres hjemmeside.

Information

Ved at lave udbud og tilbud igennem Mutonic, accepterer du at Mutonic videregiver de indtastede informationer til parter som Mutonic finder relevante, for at opnå de bedst mulige aftaler.

Såfremt du har brug for at angive konfidentiel information som en del af processen, er du velkommen til at kontakte Mutonic på team@mutonic.com eller +45 70 272 440 for yderligere information.

Ansvar

Mutonic er ikke ansvarlig over for nogen for direkte eller indirekte tab, som er forårsaget af aftaler indgået mellem køber og leverandør.

Mutonic kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl på produkter, fejl og mangler i produktbeskrivelser, samt forkerte leverancer udført af 3. part.

Mutonic kan alene blive holdt ansvarlig på baggrund af væsentlige svigt fra Mutonics side. Ansvaret kan aldrig overstige den betaling som kunden har betalt for Mutonics ydelse.

Jurisdiktion

Enhver tvist baseret på denne aftale eller brug af Mutonics tjenester skal afgøres ved en dansk domstol og efter dansk lovgivning.

I det omfang det er muligt, skal denne aftale alene være underlagt dansk lovgivning.

Mutonic
Nørregade 6
1165 Copenhagen K
Denmark

VAT no.: DK35845267
Contact Mutonic
Email: team@mutonic.com
Phone: +1 202 629 9057

Good to know
Privacy, terms and conditions

All prices are in , incl. VAT and are only available with a valid VAT number.
Language:   

Payment options
- Credit (approval required)
- Credit card
Dankort VISA Mastercard JCB